tirsdag den 30. juli 2013

Nedtællingen er begyndt!

Hey folkens! 
Så fik jeg min blog op og køre. Endeligt! 
Der er nu kun 26 dage (d 25. august) til jeg rejser til Amerika i 10 måneder. Har det vildeste sommerfugle i maven og er begyndt at have ret mange nerver.
Jeg glæder mig dog som et lille barn til at skulle til New York i 3 dage på Soft Landing Camp. New York har længe været min drøm at komme til en dag, og nu sker det! 
Jeg var jo så heldig at jeg allerede fik min familie i starten af april, så har efterhånden lært dem lidt at kende. Det er en rar følelse, så jeg jo ikke tager til USA uden at vide hvad det egentligt er for nogle mennesker jeg skal bo hos i løbet af det næste års tid. Min familie virker virkeligt som nogle utroligt skønne mennesker. Min familie består af en mor, far, to søstre og en hund. Total drømmefamilie! Den ene søster er 18 og den anden er 16 (kun 5 uger ældre end mig endda!) så jeg er sikker på det bliver et helt igennem fantastisk år. Glæder mig rigtig meget til at møde dem i virkeligtheden. 
Min kuffert kommer nok til at stå fremme fra nu af og indtil jeg tager til USA. Går hele tiden og tænker over hvad jeg skal have med. Alt bliver tænkt igennem nu her i de sidste uger op til min afrejse. 
Håber i vil følge min blog i tidens løb og måske endda skrive en kommentar eller to indimellem! Vil også lægge billeder ind på min blog fra USA. 
- A.