fredag den 20. december 2013

Klar til jul

Hej alle! 

Jeg vil gerne undskylde at jeg ikke har opdateret bloggen så ofte, men det er bare svært at finde tid til hele tiden. Jeg skal nok gøre mit bedste, men jeg har som regel ret travlt. 

Det går rigtigt godt her i Onekama. Er ved at blive bedre til basketball og har det rigtigt sjovt med det. Pigerne på mit hold er alle skønne og vi har det fedt sammen! Vi har spillet 4 kampe nu og vundet 2, så det er fint nok. Næste kamp er først en uge hen i januar eller lignende, så der er noget tid til. 
Er også ved at få nemmere og nemmere ved alt i skolen. Vi har snart midterms exams, så det ser jeg ikke frem til, men det skal nok gå fint. 

Udover alt det fik vi juleferie idag. Glæder mig til at få sovet ud og bruge en masse tid med venner og familie. Den 26.-30. december tager jeg med min værtsfamilie til Illinois for at besøge min værtsfars familie, så det bliver hyggeligt. Den 31. er det min søster, Louises fødselsdag, så vi holder nytårsfest for venner og nok også noget familie. Ser frem til nytårsaften!

Jeg kan efterhånden godt mærke jeg har været i Amerika i et godt stykke tid nu. Min humor er rigtig amerikansk, glemmer danske ord, kan bedre forklare mig på engelsk, staver ting forkert osv. Forleden sagde jeg endda til min værtsmor "it's made in danish!" i stedet for Denmark... Ups. I nat havde jeg også en drøm på engelsk. Har ikke tænkt over de ting før min mor spurgte mig om jeg havde haft en endnu. Jeg kan som regel ikke huske hvad jeg drømmer, så jeg tænker aldrig rigtigt over sådan noget, men ja, drømmer på engelsk. Jeg har tænkt på engelsk i et godt stykke tid nu, så det er helt normalt for mig. Synes bare det er sjovt at selv mine drømme er på engelsk nu. 

Denne uge har været rigtigt god, vi startede mandag af med en snowday, så jeg sov længe og var ude og kælke med nogle af mine venner ved den ret høje bakke vi har ved skolen. Tirsdag var helt normal. Onsdag havde vi kamp hvor vi vandt stort, 66-34 eller noget lignende. Jeg fik endda lov til at spille to gange i løbet af den kamp, så det var fedt. Torsdag var vi inde og se Catching Fire med middle school og high school eleverne. Mega fed film! Hvis i ikke har set den endnu vil jeg klart foreslå at i gør det! Idag, fredag, havde vi kun en halv normal dag. Jeg havde kun første time hvor jeg egentligt lavede noget. I anden time tog jeg nemlig på restaurant, The Glenwood, med senior klassen. Rigtig hyggeligt! The Glenwood er en rigtigt god restaurant og man føler sig altid hjemme der, så det var en god tur. Efter frokostpausen på skolen havde vi frit valg med hvad vi ville gøre. Jeg startede med at spille Guess Who med Lukas, Simon og Sondre i en times tid hvorefter vi så ville se hvad der ellers var at lave. Vi ville gerne spille basketball i idrætshallen, men der var super proppet, så vi droppede det. Sad så bare og så Gossip Girl og gik rundt på skolen for at finde min forsvundene skoletaske de næste to timer. Bare rolig, fandt den efter to timer, haha. Derefter fik vi så lov til at spille Dodgeball i den sidste time, så det var meget sjovere. Ved ikke helt hvad jeg skal i ferien udover Illinois, nytårsaften og så at jeg selvfølgeligt skal ind og se Justin Biebers nye film, Believe. Ihhh hvor jeg glæder mig! En anden film jeg vil foreslå at i ALLE tager ind og ser imens i nu har tid i juleferien, hæhæ. 

Udover det lavede Louise og jeg en videohilsen til jer; 



Og så er der selvfølgeligt nogle billeder:
Snowday - hygge med min søster.


Vanessa



Varsity team.

Elisa

Elisa & Maria

Portager pride :-)



Håber i alle har det super duper og nyder julen. Tænker meget på jer alle og savner jer.