søndag den 13. oktober 2013

Spiritweek & Homecoming

Hej alle jer derhjemme i lille Dk!
Undskyld jeg ikke har skrevet på bloggen i noget tid nu, men der er ikke sket super meget spændende alligevel, så tænkte at jeg ikke ville kede jer med alle de små detaljer, dem keder jeg allerede mine veninder med. Og udover det har jeg også travlt med lektier og alt muligt andet hele tiden, så det er svært at opdatere bloggen hele tiden.

Alt her i Onekama går fantastisk! Kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft det så godt som jeg har det nu. Alle er super søde og hælpsomme hvis man har problemer med det mindste. Min værtsfamilie er stadig super skøn og kunne ikke ønske mig nogen bedre værtsfamilie. Er helt afslappet og føler mig som en del af familien nu. Kan gå rundt i min pyjamas en hel dag herhjemme uden at tænke over det. Sunday is funday! I mit tilfælde dagen hvor jeg laver lektierm vasketøj og alt andet jeg ikke har haft tid til fredag og lørdag.

Denne uge har været en af de bedste siden jeg ankom! Vi har haft "Spiritweek" på grund af Homecoming denne weekend.
Mandag havde vi sort-hvid dag, så alle på hele skolen havde selvfølgeligt kun sort og hvidt tøj på. 
Tirsdag var "Tacky Tuesday", så vi havde alle kikset tøj på. 
Onsdag var "Alter Ego Day", så alle var klædt ud som noget de enten gerne ville være, eller noget man i hvert fald ikke var. Jeg var klædt ud som den fantastiske Ellen DeGeneres, haha. 
Torsdag var Superhelte dag og alle klasser havde fået en superhelt, og os Seniors havde Batman, så jeg havde en Batman trøje på.
Fredag var selvfølgeligt den rigtige "Spritday" hvor vi havde skolens farver på, så alle havde blå og guld på. Det så mega godt ud! Vi havde en samling for hele skolen hvor vi fik dømt "Mr Onekama" hvor drengene fik en runde i homecoming kjoler og derefter i badebukser. Helt vildt sjovt! Derefter havde os cheerleaders også sørget for nogle lege, små konkurrencer. Vi lavede også en slags flashmob som min værtssøster, Louise, og jeg havde lært de andre. Det var sjovt at prøve. 
Senere på dagen havde vi en parade, hvor alle klasser havde bygget en flåde som blev trukket af en bil. Det hele så mega fedt ud! Så vi kørte gennem byen, hen til skolen. Og senere på aftenen havde vi selvfølgeligt vores homecoming kamp. Det var den mest spændende kamp indtil videre! Vores drenge kæmpede virkeligt til sidste sekund! Selv de sidste 3 sekunder var spændende. Vi endte desværre med at tabe med én touchdown. Men det var vildt sjovt at cheere til kampen!
Efter kampen tog jeg over til min veninde, Madi, som holdte et homecoming bonfire for hele high schoolen. Det var hyggeligt.











Lørdag var den store homecoming dag. Ved ikke om jeg har nævnt det, hvilket jeg nok ikke har, men blev spurgt til Homecoming af min ven, så jeg havde faktisk en date, hæhæ. 
Sov selvfølgeligt længe lørdag morgen. Havde en tid ved en neglesalon kl 13.30 sammen med mine to veninder, Elisa og Vanessa. Har nu prøvet at få lagt gelenegle for første gang! De ser mega fine ud. Efter vi havde fået ordnet vores negle, tog vi over til Kaylor og gjorde os klar med de andre tøser. Min værtsmor hjalp mig med at lave blomsten til min dates trøje, Kaylors søster og mor hjalp mig med make up og hår, eftersom jeg egentligt stinker til al den slags. Kl 17 forlod vi huset for at køre mod casionoen for at tage billeder ved de mini vandfald de har derinde. Vi kørte lidt før så alle os piger kunne tage billeder sammen inden drengene ankom. Da drengene kom tog vi også massere af billeder med dem osv. Derefter tog vi videre til den restaurant vi havde valgt. Vi var vidst en gruppe på 16 styks der spiste der. Lækker mad og godt selskab! 
Ved 20.30 tiden tog vi så videre til  selve dansen på skolen. Det første alle piger gjorde var selvfølgeligt at tage deres sko af, hvilken lettelse! Tror at 70% af musikken de spillede kendte jeg ikke. Da vi ankom spillede de Boyfriend af søde Justin Bieber, så det startede af helt perfekt!
Dansen var sjov nok. Dansede ikke super meget, det er ikke lige mig, haha. Nød bare at være sammen med mine venner og have det sjovt.
Kort sagt har det hele bare været skønt og helt igennem fantastisk! Kunne ikke elske Onekama højere end jeg gør. Er omringet af de dejligste mennesker og den sødeste familie.

Billeder fra Homecoming:

Louise og jeg.

Gruppebillede med tøserne.

Min date, Jonas, og jeg. 

Quinn og jeg.

Caitlin og jeg.

Vanessa og jeg.

Mit blomsterarmbånd fra Jonas.

Mig, Elisa, Sunni, Vanessa og Louise.