onsdag den 28. august 2013

Ankomst

Idag var jeg så heldig at jeg skulle op kl 3 om natten! Juhuuuuuuu........... 
Jeg skulle til JFK for at flyve til Charlotte lufthavn kl 6 med 6 andre søde udvekslingsstudenter fra Explorius. Derefter blev vi splittet op. Jeg fulgtes så med to andre - Sunniva fra Norge og Antti fra Finland. Super søde typer. Sunnivas værtssøster er min værtssøster bedste veninde - FYI. Haha. 
Da vi så efter lidt over 10 timers rejse ankom til Traverse City lufthavn stod vores søde værtsfamilier selvfølgeligt og ventede på os med bannere de selv havde lavet osv. Har aldrig følt mig så velkommen før! De er helt vilde efter at lære en at kende og sørge for at man har det godt. De virker virkeligt som nogle af de sødeste mennesker nogensinde! Er super glad for at de valgte mig!







Da vi havde taget nogle billeder sammen og taget vores kufferter osv, tog Sunnivas værtsfamilie og min ud og spise sammen. Det var super hyggeligt! Vi tog på en mega hyggelig restaurant der hedder Outback Steakhouse. Min værtssøster, Louise, og jeg delte et specielt tilbud med en forret, hovedret, apetizers og selvfølgeligt dessert. Fik den bedste kartoffelsuppe jeg nogensinde har smagt! Og en vildt lækker grillet kylling med pommes frites og så delte vi en cheesecake - mega lækkert mad! 

Efter vi havde spist gik vores familier hver til sit, og vi kørte lige hurtigt i Target (lidt ligesom Ikea, bare flere ting), inde i et center. Vi skulle lige hente et par ting, og jeg fik selvfølgeligt lige købt mig et par Vans. Mega glad nu! 

Derefter kørte vi hjem, det tog ca en time eller halvanden. Michigan er super smukt og vildt hyggeligt at køre igennem! Vi så solnedgangen ud over en sø, da vi kørte forbi den. Vildt smukt! Er allerede helt forgabt i Michigan! Og Onekama virker bare så utroligt hyggeligt! Det bliver skønt at bo i en lille by! Kan mærke det. 

Da vi kom hjem viste mine værtssøstre mig rundt. Da vi kom til mit værelse blev jeg vildt overrasket over hvor stort et værelse jeg har fået. Det er super skønt! Væggene er lyserøde, virkeligt er helt vildt sødt! Elsker den tøsede stil! Jeg har en dejlig seng, et skrivebord, en garderobe (som egentligt allerede er fyldt op, hæhæ...), en kommode, et natbord og så en masse hylder fyldt med bøger. 
- Jo mor, jeg vil rent faktisk prøve at læse nogle af dem. Det bliver højst sandsynligt nok Twillight eller lignende...

Derefter satte vi os ved køkkenbordet og planlagde mit skema til skolen. Har bl.a. valgt: spansk, engelsk, World history, geometry, art, study hall og idræt. Det bliver nu meget skønt. Jeg har det samme skema var dag hele ugen, så jeg lærer det nok hurtigt!

Imorgen skal jeg ind på skolen og snakke med dem om mit skema og alt muligt andet, sandsynligvis ud og spise med mine værtssøstre, se årets første fodboldkamp - yep, skal sidde og heppe på vores amerikansk fodbold-team. Bl.a. fordi jeg skal se hvad cheerleaderne laver, eftersom de har været igang i noget tid nu, så Sunniva og jeg skal til at lære det hele. Det bliver fint nok. Vi er vidst ca 15 på holdet, så det er super! Derefter skal vi til en velkomstfest ved den svenske udvekslingsstudent som bor i Manistee. Det bliver super hyggeligt! Fredag skal jeg ud og spise med mine værtssøstre og deres søde mormor. Glæder mig til at møde hende!

Derefter gik jeg op og begyndte at pakke ud. Fandt mine gaver frem til familien og gik ned og gav dem til dem. De blev vidst ret glade. De skyndte sig i hvert fald at tage smykkerne jeg gav dem på, og så selvfølgeligt smage på chokoladen jeg havde med til dem. 

Derefter fik jeg pakket helt ud, og nu har jeg egentligt styr på alting. Kl er snart 1 her, så jeg har ikke sovet i 22 timer. Tror jeg vil slutte af for idag. I må MEGET gerne smide en kommentar eller noget. Vil elske at høre fra jer :-) Og hvis nogen vil have min adresse til her i Onekama, så skriv lige en privatbesked til mig. Jeg vil virkeligt elske at få et brev (eller en pakke selvfølgeligt) engang imellem. Sådan noget betyder meget for mig. 

Godnat!

tirsdag den 27. august 2013

New York, New York - Part 2!

Idag var helt igennem fantastisk. 
Startede ligesom igår med sightseeing fra omkring kl 9, til 12.30 ca. 

Idag så vi det indre New York. Times Square, Madison Square Garden, Empire State building, Grand Central, Central Park, Fith Avenue... Alle de der ting! Utroligt flotte steder! Er helt forelsket i New York!

Man kan tydeligt mærke forskellen på at gå rundt på Broadway og på Times Square. Vi var helt chokerede over hvor stille og roligt der var på Broadway. Man forestiller sig virkeligt at New York er en stor travl og stresset by, men sådan opfatter man det ikke på Broadway. Der var ikke sådan vildt mange mennesker og sådan. På Times Square er der vildt travlt. Taxier der dytter af hinanden hele tiden, sygt mange mennesker over alt, folk der står i kostumer for at få folk til at give dem penge. 

Times Square er helt fantastisk! Helt klart et af mine yndlings steder i New York! Utroligt stort og flot! Og tingene er vildt billige. Stort set alt jeg har købt har været til halv pris af hvad det koster derhjemme, så jeg er lykkelig!

Central Park er utroligt smuk! Der er vildt hyggeligt og stille og roligt. Folk løber, er ude og gå med deres hunde, har picnics, går en tur med deres børn eller kæreste. Jeg blev ret overrasket da vores tourguide, Mike, viste os en statue af selveste H.C. Andersen. Det havde jeg alligevel ikke regnet med at se i New York i midten af Central Park. Udover det var der også en statue af Alice in Wonderland, som vi selvfølgeligt liiige fik taget en masse gruppebilleder ved.  Og så var der selvfølgeligt den flotte tunnel, hvor Chuck og Blair (Gossip Girl fan her!) blev gift under. Helt vildt sjovt at se efter jeg så det afsnit for en uge siden eller lignende. Anyway! Bla Home Alone er filmet der, hvor Kevin løber ned ad trapperne, og Enchanted hvor de har den store sang-scene. Fantastisk at tænke over! Udover alle de ting, så kan man også se mindestedet for John Lennon. Han døde vidst tæt på parken. 

Efter en lang dag, var det rart at komme hjem på hotellet og slappe af og få pakket. En halv time efter vi kom hjem havde vi flight-meeting, så nu er vi 100% klar til den lange dag imorgen. Er heldigvis ikke alene, har en sød pige fra Norge med mig, som skal bo i samme område og som skal gå på min skole osv. Skønt! Hver aften har vi haft noget mad og frugt med over på hotellet, som vi spiser inden mødet. Maden her på hotellet er ret ringe, og badet er helt vildt sært. Men sengen er vildt behagelig, og det er jo det vigtigste! 
Skal op kl 3 i nat, ju-hu. I kan sikkert mærke min begejstring helt derhjemme i Danmark. 

I får lige nogle billeder fra min sidste dag her i New York:

John Lennons mindested.

Central Park.

Den kendte trappe/tunnel.

H.C. Andersen.

Explorius gruppen.

Times Square. 

Grand Central station. 

Grand Central station.

mandag den 26. august 2013

New York, New York!

Dagen igår var LANG! 
Vågnede kl 7, mødtes med de andre Explorius elever kl 11 i lufthavnen, checkede ind kl 12, sagde farvel (var jeg vidst alligevel ikke helt klar til) til min familie, fløj til London kl 14 for så at mødes med de andre Explorius elever fra hele Skandinavien. Fløj derefter videre til JFK kl 18, landede i JFK kl 02 i dansk tid hvorefter vi så skulle vise vores papirer og pas. Derefter ventede vi i mega lang tid på en der var inde og blive forhørt og derefter på at en anden meldte at hendes kuffert ikke var dukket op. Kort sagt nåede jeg at have været vågen i 24 timer inden jeg kunne ligge mig til at sove. Men det har været hele den lange tur værd! 

Jeg er allerede dybt forelsket i store New York! Folk er så søde og smilende og ikke mindst gæstfrie! Elsker det! Vi startede med at køre rundt i tourbussen med vores guide, Mike, i ca 20 minutter hvor han kom med en masse spændende og sjove facts om stort set alt der er rundt omkring i New York. Efter de 20 minutter steg vi af bussen og gik igennem en stor og flot bygning hen mod Ground Zero. Så gik vi mod Broadway og så ting rundt omkring der. Vi stod så på en færge mod Frihedsgudinden. Mega fedt! Efter vi havde set den tog vi mod Brooklyn og stod og kiggede over på NY. Det var fantastisk! Kan ikke rigtigt opfatte at jeg er i New York. Min drømmeby! Det er alt for vildt til jeg kan rigtigt kan forstå det. Har virkeligt læmge drømt om at komme hertil, og her er jeg så! Det er så urealistisk. 
Efter Brooklyn fik vi 4 timer og 45 minutters frihed på Broadway, Soho og Chinatown! Fantastisk område at gå rundt i! Skønne butikker! 

Kort fortalt, så elsker jeg USA efter ikke engang 24 timer her! Her er bare så fantastisk! Lige som jeg havde forestillet mig! 

Lige nogle billeder fra dagens oplevelser:


Frihedsgudinden.



Anna x3 fra Danmark, super søde tøser!


New Yoooork.


onsdag den 21. august 2013

4 dage til afrejse!

Synes det er vildt hvor hurtigt tiden er gået. Synes det virker som igår at jeg sad i bilen på vej hjem fra skole og snakkede med min far om at jeg gerne ville på High School i USA efter 9. klasse.  
Ligefør sad jeg og flippede ud over at der kun var 100 dage til afrejse og skrev til min værtsfamilie hvor spændt jeg var. Nu er er der kun 4 dage til. Jeg kan tælle dagene på en hånd nu. Det hele er så urealistisk lige nu.
I lørdags fik jeg stress over hvor snart det var at jeg skulle rejse. 8 dage inden. Jeg plejer ellers aldrig rigtigt at være i god tid. Blev færdig i dag, min mor var selvfølgeligt super sød og hjælpe med at sortere i de lidt for mange sæt tøj jeg havde fundet frem. Vi fik det til at fungere. Alt er købt ind. Mangler måske lige en pose lakridser eller to. 

Jeg glæder mig sådan til at møde min søde værtsfamilie. De virker virkeligt som nogle af de skønneste mennesker. Jeg er selvfølgeligt ked af at skulle sige farvel til min familie herhjemme, vil jo savne dem mere end noget andet. Men det bliver bare så skønt at komme afsted. Har snakket om USA i nærmest 2 år nu, og nu sker det endeligt! Kan virkeligt ikke fatte det. Er lidt i chok over hvor snart det egentligt er, hehe. 
Noget jeg har svært ved er at skulle forlade min hund på lørdag når min familie og jeg tager til København for at hygge sammen en sidste gang inden afrejse. Hvis det stod til mig, så tog jeg ham med...

Jeg vil gerne lige sige tak til alle venner og familie for alle de søde hilsner, gaver, videoer og alt andet jeg har fået af jer inden afrejsen. Det betyder rigtigt meget og er rigtigt glad. Tak for al opmærksomheden med afskedsfester osv :-) 


Super  klar til afrejse. Næste skridt er bare selve turen derover! 
Glæder mig til det bedste år i mit liv begynder.

søndag den 11. august 2013

Afskedsfest

Tiden flyver virkeligt afsted, og nu er en stor del af mine venner og veninder taget på efterskole. Jeg ønsker virkeligt dem alle det bedste år i deres liv, jeg ved at de alle vil klare sig godt på deres efterskoler, de er alle noget ganske særligt og har et hjerte af guld. 

Igår aftes (den 10. august) holdte jeg afskedsfest for nogle af mine tætteste venner. Jeg kan ikke takke jer alle sammen nok for den bedste aften længe! Kunne ikke have tænket mig en bedre aften. 
Jeg vil også sige mange tak til alle der har været med til at lave den søde video til mig. Smiler stadig ved tanken om at jeg har så gode venner og familie. Havde virkeligt ikke set den komme! Mange tusinde tak. I er alt for skønne alle sammen. 

Aftnen forløb meget med bare at spise, snakke, hygge, gåture og kortspil. En perfekt og uforglemmelig aften med nogle af de mennesker jeg elsker aller højst. 

Kan ikke fatte jeg rejser om 2 uger, det er virkeligt så urealistisk lige nu. Jeg ved det bliver det bedste år nogensinde og kan slet ikke vente! 

Lige nogle enkelte billeder fra igår (muligvis halvfjollede billeder, men det beskriver meget godt mine venskaber med mine venner):